Billeder

Loading...

Støt klubben

Bestil et OK benzinkort ved at trykke på billedet.
Så støtter du klubben når du tanker.

Find os på

Facebook Group: 309643611631 Picasa: HerningFloorball YouTube: HerningFloorball


Førstepladsen på besøg i Holing en råkold onsdag aften
1. Holdet
Fredag, 09. december 2011 19:28

Århus FS, som pt indtager førstepladsen i 1. division vest, var på besøg i Herning. Herning drengene havde gæstet Århus i sæsonens første kamp og blev sendt hjem med et nederlag. Drengene fra Herning havde aftalt, at dette ikke skulle blive aktuelt i aftenens kamp.
Første periode startede ikke som Herning FC havde planlagt, 3.01 spillet og Århus’ Lars Skytte drev bolden op i venstre side og spillede Edgard Taube fuldstændigt fri på bagerste stolpe, og end ikke en sprællende Kaj Jensen i Herning kassen kunne stoppe det skud. 0-1 og med det samme var det op af bakke for Herning. 14 minutter var spillet og endelig fik Herning hul på bylden, Jonathan Poulsen udlignede, også gik det stærkt de sidste seks minutter af første periode. Poul ”Dille” Janik vandt en bold i venstre side og Herning kom tre mod én, Poul skød på mål og Michael Sørensen ryddede op foran mål. Og 45 sekunder senere gjorde André Van Enckevort det til 3-1, han sendte kuglen helt op i trekanten. Seks sekunder før periodens slutning, fik Århus’ Sune Shack en to minutters udvisning for fastholdning på Hernings Anders Nielsen – det skulle udnyttes.

 

Anden periode startede med et Herning overtal. Drengene spillede den godt rundt og til sidst spillede Jens Lund Larsen en tværpasning til André Van Enckevort, som (igen) kunne sende den op i krogen bag en sprællende Århus keeper. Århus fik muligheden i først fem mod fire og i et minut og ti, fem mod tre. Herning stod stærkt i defensiven og fik ryddet op foran mål, kom der skud mod kassen, stod Kaj Jensen for redningerne. Herning overlevede og fik ro på gemytterne. Midt i anden periode øgede André Van Enckevort føringen til 5-1 på straffeslag og syv minutter senere scorede han sit 4. mål i kampen og gjorde det til 6-1 for Herning, som for alvor sad på spillet. Århus kom længere frem på banen og pressede Hernings backe godt, men de formåede aldrig at komme til store muligheder, ofte blev det i stedet Herning kontra. Århus fik dog reduceret sidst i perioden, ved en storspillende Lars Skytte der så ud til at blive eneste trussel for Herning defensiven. Hernings anfører, Peter Horsted, svarede hurtigt igen, ved at følge op på en kontra til Jens Lund Larsen, og kunne smække kuglen i kassen til stillingen 7-2 efter endt periode.

 

Tredje periode startede med et undertal for Herning, træner Kasper Nørgaard måtte to minutter ud og side for ukorrekt slag. Herning overlevede og fem sekunder efter undetallet scorede selvsamme Kasper Nørgaard på et fremragende udkast fra Kaj ”Huhu” Jensen. Første assist fra hans hånd og forhåbentligt ikke den sidste i denne sæson. 8-2 var stillingen og kampen var reelt afgjort. Men Århus havde ikke givet op, to hurtige kasser og stillingen var 8-4. Endnu engang måtte Herning i et undertal tre mod fem, men overlevede. Herning fik en mulighed i overtal, da Århus’ Johan Dubbelmann fik en fem minutters udvisning. Jonathan Poulsen fik endnu engang sendt kuglen i kassen. 9-4. Århus fik scoret i undertal, Herning så trætte ud på dette tidspunkt. 9-5 med 3.30 igen af kampen. Herning fik igen en overtals situation. Flere chancer til Hernings kaptajn Peter Horsted, som ikke kunne skubbe kuglen ind. Til sidst fandt han, Jens Lund Larsen helt blank, som sendte den i kassen til resultatet, 10-5.

 

Herning kæmpede godt og må deres fight stå dem bi til en svær udekamp mod Esbjerg Sharks lørdag d. 10/12.

 

Kommende kampe

ÅFS Floorball 2 - Herning FC 2
2. division
25-02-2012 - 10:00


Odense FC - Herning FC
1. division
25-02-2012 - 13:30


Sponsorer

  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow
  • An Image Slideshow

Gæstebogen

Åse
Skal man have noget udstyr eller hvordan er det med det??
Tirsdag, 14 februar 2012
Jønne
Hej Åse. Ja selvfølgelig må du komme og træne med. Vi træner hver tirsdag fra 18 til 19. S...
Søndag, 29 januar 2012
Åse
Hvordan står det til med jeres pige/damehold ?? er der mulighed for at prøve en træning?
Lørdag, 28 januar 2012